Fødevarer og fordøjelsesproblemer | maveguiden.dk
Kost og fordøjelsesproblemer

Kost og fordøjelsesproblemer

mIcon_gastro

Har du problemer med mavesmerter, ustabil afføring eller luft i maven og tarmene, kan du nemt teste, om der er noget i din kost, som skaber disse problemer. Vi har samlet en oversigt over de fødevarer, som typisk kan give fordøjelsesproblemer. Du kan også teste din tarmpassagetid og på den måde blive klogere på dine fordøjelsesproblemer.

Test din kost

Tag en pause fra den fødevare, som du mistænker – og hvis du mistænker flere forskellige fødevarer, så test én ad gangen. Du skal undgå at spise den pågældende fødevare i 8-14 dage. Forsvinder maveproblemerne, er det sandsynligvis det, du har udelukket, som volder dig problemer. Fortsætter dine fordøjelsesproblemer, må du prøve med en anden fødevare.

Oppustet og utilpas mave

Hvis du føler du dig oppustet eller utilpas, kan forklaringen være, at du indtager meget store mængder luftproducerende kost i form af følgende madvarer:

Frugt Grønsager Drikkevarer Andet
Syredannende frugter som f.eks. æbler, appelsiner og annanas Kål, rå grønsager, salater, løg, hvidløg, ærter og andre bælgfrugter Sukkerholdige og/eller kulsyreholdige drikke, alkohol, øl og vin Sukker og kerner

Meget ildelugtende prutter

Hvis du har meget ildelugtende prutter, kan det være, at du spiser for meget af følgende lugtproducerende kost:

Grønsager Mælkeprodukter Andet
Porre, kål, løg og hvidløg Ost Æg og stærkt krydret mad

Mavekneb og forstoppelse

Hvis du lider af mavekneb, har forsnævringer i tarmkanalen eller tendens til forstoppelse, skal du måske se på, om du indtager for store mængder ufordøjelig kost som:

Frugt Grønsager Nødder og kerner
Dadler, rosiner, kokos, frugtskræl, frugthinder fra f.eks. grapefrugt eller appelsin, ananas, vindruer Asparges, champignon, porre, spinat, salater, majs, ærter, rå hele grøntsager, agurkeskal, tomatskal Kerner, utyggede nødder, mandler og popkorn

Allergi

Hvis du får fordøjelsesproblemer af bestemte fødevarer, kan det også skyldes allergi. Enten fødevareallergi eller måske krydsallergi. Nogle pollenallergikere får nemlig allergiske symptomer, når de spiser bestemte fødevarer. Det kaldes krydsreaktion eller krydsallergi. Symptomerne kommer, fordi kroppen ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer, som er i pollen, og de stoffer, der er i bestemte fødevarer. Du kan læse mere om krydsallergi på Allergiguiden.

mIcon_faq

Spørgsmål og svar

Se de mere end 200 spørgsmål og svar om maveproblemer

Læs mere

mIcon_thumbup

Gode råd mod halsbrand

Undgå halsbrand at skære ned på syredannende fødevarer f.eks. kaffe.

Læs mere

viatris_logo

Du forlader Allergiguiden.dk

Ved at klikke på "Fortsæt" nedenfor, forlader du dette Viatris-tilknyttede websted for at komme frem på et tredjepartswebsted, der udelukkende er ansvarligt for dets indhold.