Tjek dit afføringsmønster
Hvis du har problemer med afføringen og har brug for hjælp til, hvad du skal gøre, kan VAS-Regula® afføringsskala og vores afføringsskema komme dig til undsætning. Begge hjælpemidler kan give dig vigtig information om, hvad der ligger til grund for dine afføringsproblemer. Det er derfor en rigtig god idé at anvende både afføringsskalaen og afføringsskemaet, før du tager til lægen.
Afføringsskalaen

Afføringsskalaen – eller afføringslinealen – giver dig hurtigt overblik over, hvilken type afføring du har.
Derudover kan du finde ud af, om du eksempelvis har diarré, forstoppelse, manglende afføringstrang eller ufrivillig afføring. Det er altid vigtigt at få afklaret årsagen til dine afføringsproblemer, men her kan afføringsskalaen ikke hjælpe. Tal med din praktiserende læge, hvis du er bekymret for din afføring.
Afføringsskema
Du kan også anvende afføringsskalaen i kombination med et afføringsskema, som du udfylder dagligt gennem en periode og dermed får et større overblik over din afføring.
Du noterer bl.a., hvornår du har afføring samt hvilken afførings- og udskillelsestype, der er tale om.
Tarmpassagetiden
Det er også en god idé at tjekke din tarmpassagetid. Tarmpassagetid er den tid, der går, fra du spiser noget, til det kommer ud som afføring. Tarmpassagetiden er vigtig, da den blandt andet har stor betydning for vandindholdet i din afføring. Se, hvordan du tjekker din tarmpassagetid med majsprøven.