Test din fordøjelsestid | maveguiden.dk
Test din tarmspassagetid

Test din tarmpassagetid

mIcon_gastro

Har du problemer med diarréforstoppelse eller ufrivillig afføring?  Du kan måske komme problemet til livs, hvis du kender din tarmpassagetid, som er den tid, der går, fra du spiser noget, til det kommer ud som afføring. Tarmpassagetiden er vigtig, da den blandt andet har stor betydning for vandindholdet i din afføring. 

Majsprøven

En smart måde at undersøge din tarmpassagetid på er ved hjælp af majsprøven, som du selv kan udføre derhjemme. 

Sådan gør du:

  • Køb en dåse hele kogte majs
  • Tag 2 spisefulde majs, og synk dem hele
  • Skriv tidspunktet for indtagelsen ned
  • Hav store klare plastikposer klar, som du kan lægge ned i toilettet, hver gang du har afføring efter majsprøven
  • Tag posen med afføring op fra toilettet, og tjek din afføring for hele majs. De ses tydeligt i afføringen som små gule klumper
  • Når du ser majs i afføringen, skriver du tidspunktet ned
  • Sammenhold med, hvornår du indtog de 2 spiseskefulde majs, og du har tarmpassagetiden

Der er stor forskel på passagetiden fra person til person. Gennemsnitstiden er ca. 24-48 timer, men det er ikke unormalt, at der kan gå alt fra 12-72 timer.

Hvad betyder fordøjelsestiden?

Jo længere tid afføringen er om at passere gennem tyktarmen, des mere væske opsuges fra afføringen. Og jo mere væske der opsuges, des hårdere bliver afføringen – og des større risiko er der for forstoppelse.

Hvis afføringen derimod passerer hurtigt gennem tyktarmen, opsuges der mindre væske, og afføringen bliver tynd. Det vil sige, at en kort passagetid betyder øget risiko for diarré og ufrivillig afføring.

Tag resultatet med til lægen

Hvis du døjer med afføringsproblemer er det en god ide at tage testen, inden du tager til lægen, for majstesten kan give din læge en masse nyttigt information, når der skal stilles en diagnose. Det er også en god idé at anvende afføringsskemaet, så din læge kan se dit afføringsmønster. Se afføringsskemaet her.


mIcon_faq

Spørgsmål og svar

Se de mere end 200 spørgsmål og svar om maveproblemer

Læs mere

glad-sur_mund

Maveproblemer og kost

Vi har samlet en oversigt over de fødevarer, som kan give fødevarer som kan give fordøjelsesproblemer.

Læs mere

viatris_logo

Du forlader Allergiguiden.dk

Ved at klikke på "Fortsæt" nedenfor, forlader du dette Viatris-tilknyttede websted for at komme frem på et tredjepartswebsted, der udelukkende er ansvarligt for dets indhold.