Motion mod forstoppelse

Motion virker både direkte og indirekte på forstoppelse. For det første påvirker motion mave-tarm-kanalen, da det er med til at afkorte den tid, det tager for maden at passere tyktarmen – og det har direkte indflydelse på afføringen. For jo hurtigere maden passerer gennem systemet, des mindre vand forsvinder der undervejs, hvilket betyder, at afføringen vil være mere blød og lettere at komme af med. Samtidig øger motion din vejrtrækningsfrekvens og puls, hvilket er med til at stimulere tarmmuskulaturen, så den trækker sig ordentligt sammen og transporterer afføringen effektivt. Desuden er motion med til at stimulere nervesystemet, så nerverne og musklerne i mave-tarm-kanalen fungerer bedre.

For det andet har motion en indirekte, forebyggende virkning på forstoppelse. Motion er ofte en del af et mere generelt fokus på en sundere livsstil, hvilket som regel medfører:

• øget indtag af vand
• bedre kostvaner
• vægttab
• mindre stress

Som udgangspunkt er alt motion godt mod forstoppelse, så længe det ikke overdrives. Især motion, hvor pulsen kommer op som f.eks. gang, løb eller cykling er godt til at modvirke og forebygge forstoppelse.

Der findes kun én gylden regel for motion, og den er at vente en time efter et hovedmåltid. Hvis du dyrker motion lige efter et hovedmåltid, kan det have negativ indflydelse på mave-tarm-kanalen, fordi blodet ledes væk fra tarmsystemet – hvor det ellers hjælper med at fordøje maden – til hjertet og andre muskler. Resultatet er, at maden passerer langsomt gennem tarmsystemet, så afføringen bliver hård og vanskelig at udskille. Det kan også medføre ophobning af tarmgas, mavekramper og oppustethed. Med andre ord en ikke særlig behagelig motionsrunde.