Diagnosticering af forstoppelse
Hvis du har en formodning om, at du har forstoppelse, bør du søge læge. Din læge vil bl.a. spørge ind til dine symptomer og herudfra vurdere, hvad der vil være den optimale behandling.
Symptomer kan indikere, at du har forstoppelse:
- hård eller knoldet afføring
- sjældnere toiletbesøg end normalt
- besvær med at trykke afføringen ud
- en trykkende fornemmelse i mave og endetarm
- en følelse af ikke at have fået det hele med
- rifter og blødning ved endetarmen i forbindelse med afføring. Læs mere om lindring af endetarmsgener.
Læs mere om symptomer på forstoppelse.
Derudover kan din læge spørge ind til dine daglige rutiner – om du f.eks. har været ude at rejse, været syg eller lignende, ligesom du måske skal forklare, hvad du har spist på det seneste.
Hvad kan du selv gøre?
Det er en rigtig god idé at tage majstesten for at finde ud af, hvad din tarmpassagetid er. Du kan også anvende afføringsskalaen og udfylde et afføringsskema over en periode. Disse tre hjælpemidler kan give din læge nogle af de informationer, som er nødvendig for at stille en diagnose. Du kan også se nærmere på de 9 faktorer, som påvirker din tarmfunktion, f.eks. motion og kost. Læs mere om de 9 faktorer.