Tynd mave efter penicillin
Flere oplever at få diarré i forbindelse med en antibiotikabehandling som f.eks. penicillin. Det kan eksempelvis være en behandling for lunge- eller halsbetændelse. Det skyldes, at antibiotika påvirker de normale tarmbakterier (tarmfloraen), hvilket kan give diarré.
Tarmfloraen bliver ødelagt
De gode tarmbakterier kan blive helt udryddet efter en antibiotikabehandling. Dette ændrer bakteriesammensætningen og giver plads til bakterier, som så kan resultere i diarré. Det er vigtigt, at antibiotikabehandlingen gennemføres, selvom du har diarré – og diarréen stopper som regel, kort tid efter at du stopper med at tage antibiotika.
Behandling
Når du har fået tynd mave på grund af en antibiotikabehandling, kan du afhjælpe din diarré med tarmfloramidler. Du kan læse om tarmfloramidler her.
Spørg din læge eller dit apotek til råds omkring diarrémidler. Gå til lægen, hvis du har diarré i mere end 2-5 dage.

Spørgsmål og svar
Specialsygeplejerske Gerd Johnsen har svaret på mere end 200 spørgsmål omkring maveproblemer.

Behandling af diarré
Der er flere former for behandling af diarré f.eks midler som hæmmer tarmbevægelserne.