Madforgiftning og diarré
Madforgiftning
Nogle bakterier – især gule stafylokokker – danner giftstoffer, som har en yderst irriterende virkning på mavesæk og tarm. Selve forgiftningen sker ved, at du indtager fordærvet mad med bakterier, som har fået lov til at formere sig.
Hvad sker der, når du får en madforgiftning?
Når maden varmes op, bliver bakterierne dræbt, men de giftstoffer, som bakterierne har dannet, ødelægges ikke – og allerede efter få timer kan du få kvalme, opkastninger, mavesmerter og diarré. En madforgiftning går typisk over af sig selv efter 12-24 timer.
Gode råd til at undgå madforgiftning:
- Har du sår eller betændelse på hænderne, bør du ikke tilberede mad til andre
- Nedkøl madrester med det samme og i mindre mængder
- Husk en god håndhygiejne
Behandling af diarré
Når du har fået tynd mave på grund af en madforgiftning, kan du anvende diarrémidler mod akut diarré. Læs mere om midler mod akut diarré.
Spørg din læge eller dit apotek til råds omkring diarrémidler. Gå til lægen, hvis du har diarré i mere end 2-5 dage.