Analkløe

Analkløe

en mand med analkløe

Analkløe kaldes også endetarmskløe og er kløe omkring endetarmsåbningen, som kan opstå i selve anus eller i den omgivende hud. Analkløe er ofte meget intens og medfører en meget stærk trang til at klø, hvilket kan være både upassende, flovt og ubehageligt. Kløen kan skyldes manglende hygiejne, men både hæmorider, revner, børneorm og overdreven hygiejne kan også være årsag til generne. Få information om, hvordan du kan lindre analkløe.

Hvem bliver ramt af kløe ved endetarmen?

Analkløe er almindeligt forekommende hos både børn og voksne, og generne opstår ofte om natten, når det er varmt og lidt fugtigt. Derudover kan bestemte ting medvirke til at forværre lidelsen – det kan f.eks. være at sidde ned, svede, anvende undertøj lavet af bestemte tekstiler og lignende. Læs mere om årsagerne til endetarmskløe.